Om TSV

Thy Sygepleje Vikarbureau blev etableret d. 1/1-94 af Ingelise Nielsen. Hun havde en baggrund som sygeplejerske på Roskilde Sygehus, først som sygeplejerske, derefter 1. Assistent og til sidst som afdelingssygeplejerske. Familien flyttede i 1985 til Thy, hvor Ingelise fik arbejde som forstander på et plejehjem. Da det lukkede efter tre år, blev hun ansat på Thisted Sygehus på fødegangen som afdelingssygeplejerske.

I 1994 startede Ingelise så Thy Sygepleje Vikarbureau hjemme på loftet i privaten. Gennem årene er firmaet vokset fra at være et enkeltmandsfirma til i dag at beskæftige fem bookingpiger og to daglige ledere. Kontoret er derfor flyttet til andre og større lokaler i Hurup.

Helle Haue Mølnitz har en uddannelse som korrespondent i engelsk og spansk. Hun har arbejdet som sekretær i Fysio- og ergoterapien på Århus Kommunehospital og senere i Hjælpemiddeldepotet.

D. 1/1-2004 blev hun ansat i Thy Sygepleje Vikarbureau som booker og har med tiden udvidet sine ansvarsområder.

Thy Sygepleje Vikarbureau I/S blev stiftet d. 1/1-09, da Helle Haue Mølnitz købte 50% af firmaet.

Thy Sygepleje Vikarbureau I/S har fra starten haft en klar intention om at sætte ærlighed højt, at yde et højt serviceniveau og til stadighed forbedre kvaliteten.